Hvornår kirken blev opført er usikkert, men den stammer formodentlig fra Valdemarernes tid (1150-1375), og tilbage før reformationen har den været anneks til Sønder Kirkeby, men det siges at det dengang var Sønder Alslev Kirke der var hovedkirken.
Det nuværende forhold fastsloges ved
forordningen af 1683.
Allerede før reforma-
tionen var kaldsretten
hos kronen, og kirken
forblev under denne, indtil den 1767
på auktionen over det falsterske ryttergods
blev afhændet til agent Christian Hinkeldey, der
samtidig havde købt nr. 4 af udbudte hovedgårde,
hvoraf han oprettede Orupgård.
Herunder hørte kirken, indtil den overgik til selveje 1. juli 1940.
Det nuværende forhold fastsloges ved
forordningen af 1683.
Allerede før reforma-
tionen var kaldsretten
hos kronen, og kirken
forblev under denne, indtil den 1767
på auktionen over det falsterske ryttergods
blev afhændet til agent Christian Hinkeldey, der
samtidig havde købt nr. 4 af udbudte hovedgårde,
hvoraf han oprettede Orupgård.
Herunder hørte kirken, indtil den overgik til selveje 1. juli 1940.
Oprindeligt har kirken været en romansk munkestenskirke, bygget på en skråsokkel. I 1861 blev kirken restaureret, og i dag er nu kun skibet bevaret. Alle de romanske vinduer er udslettet af de moderne. Sydportalen er ommuret. Nordportalen, oprindelig kvindernes indgang, er tilmuret, men står udvendig smukt bevaret i et portalfremspring. Kor og apsis Ved den noget hårdhændede restaurering i 1861 nedrev man kirkens oprindelige kor og apsis og opførte i stedet det nuværende af samme omfang, men udført i små, gule sten.
Kirketårnet har samme bredde som skibet og er bygget af munkesten i gotisk tid. På vestsiden lod enken efter Christian Hincheldey til Orupgård i 1796 opføre et smukt lille gravkapel. Arbejdet blev udført af Niels Kannike i Tunderup.
Kapellet har en rundbuet
portal og små ovale vinduer.
I 1716 nævnes der et
våbenhus. Det har været af
bindingsværk og fik i
1722-23 indlagt nyt
egetræsfodtømmer.
En uanseelig
bygning har
det været.
Døren blev
i 1806 betegnet
som værende ¼ alen
for lav. I 1844 ønskedes
det nyopførte våbenhus
(ikke det nuværende)
oppudset i lighed med
kirken. Det nuværende
våbenhus synes at være opført i 1860´erne i forbindelse med restaureringen.
Kapellet har en rundbuet
portal og små ovale vinduer.
I 1716 nævnes der et
våbenhus. Det har været af
bindingsværk og fik i
1722-23 indlagt nyt
egetræsfodtømmer.
En uanseelig
bygning har
det været.
Døren blev
i 1806 betegnet
som værende ¼ alen
for lav. I 1844 ønskedes
det nyopførte våbenhus
(ikke det nuværende)
oppudset i lighed med
kirken. Det nuværende
våbenhus synes at være opført i 1860´erne i forbindelse med restaureringen.
Fra 1. maj 2003 blev Sønder
Alslev sogn anneks til
Karleby og Horreby.
Det gamle
sognefællesskab
med Sdr. Kirkeby
er dermed
ophørt.
Alslev sogn anneks til
Karleby og Horreby.
Det gamle
sognefællesskab
med Sdr. Kirkeby
er dermed
ophørt.
Et sagn fortæller, at kirken blev bygget af en jomfru til tak for, at hun fik sit syn igen; hendes midler slog ikke til. Der manglede en dør, men en sådan flød så i land. Denne dør blev sat i kirken, og kirkebyggeriet var dermed fuldført. Oprindeligt har kirken været en romansk munkestenskirke, bygget på en skråsokkel.
Sønder Alslev kirkes klokke blev omstøbt i 1724, hvilket fremgår af en indskrift. Siden har klokken lydt ud over hele sognet. Indskriften lyder således: Gloria Deo in excelsis anno 1724: Da Gud gaf kongen fred hand kirkerne lood pryde og mure scholer op og skiønne klokker gyde. Over verset står Frederik IV`s monogram og krone. På Slagringen er skrevet: Støbte mieg Heinrich Tessien tiel Syender Alslow Kiercke.
Alterdugen er fra december 2001. Den smukke rosenbort er hæklet af Solveig Pedersen, Hals, Nordjylland, en god bekendt af daværende sognepræst Kirsten Pallesen.